Den absolut allersidste tegning til den urimeligt overillustrerede bog om Tykke Tanke Knud (og alle de andre) er færdig. Jeg besluttede mig for at dokumentere processen undervejs med nogle screen recordings, fordi jeg forestillede mig, at det måske kunne være interessant for nogen. Og så greb det selvfølgelig om sig – nøjagtigt ligesom alt andet, jeg går i gang med. Jeg har ganske små forhåbninger om, at jeg nogensinde lærer

“Hvorfor tager det så lang tid, Frederik?” er der nok nogen, der kunne finde på at spørge. Tjah – det hænger nok primært sammen med, at jeg går hysterisk meget i detaljer og laver et væld af penselstrøg med forskellige grader af transparens og forskellige blend modes. Udover at det tvinger gode gamle Adobe Illustrator godt i knæ, tager det også en rasende masse tid. Dagens preview er et udsnit

Selv for en halvgammel, hyperanalog håndtegner som mig er der ingen tvivl om, at computerteknologien har været en velsignelse for de grafiske fag. Alene mulighederne for at redigere, skifte mening, lave om, fortryde, lave om nok engang for så at fortryde, at man skiftede mening til at begynde med… Det er en fantastisk ekstra livline. Selvsagt kan dette nærmest endeløse sikkerhedsnet medføre, at man holder op med at tænke sig ordentligt

Så vover jeg lige pelsen, det ene øje og en god solid luns af min egen forfængelighed. Dette er en lille smagsprøve på, hvad den længe lovede børnebog blandt andet kommer til at indeholde: Fortællingen om den gode Paulzen og hans fine cafe midt på gaden. Ja – jeg har selv lavet det hele ved mit skrivebord, og nej – jeg er ikke den fødte skønsanger. Men nu ved I,

Hvorfor nu et forlag? Det er egentlig en kort historie, men jeg skal forsøge at gøre den så lang som muligt. For snart fem år siden – cirka 20 år efter, at min første søn kom til verden – fik jeg mit fjerde barn. Et drengebarn ligesom de andre tre. Jeg har fordelt mit afkom ud over tre årtier, vil man bemærke. Den slags kan man sige meget om, og

Forlaget Trælår er mit forlag. Jeg udgiver kun mine egne ting – og så langt er jeg ikke engang kommet endnu. Men før eller siden når jeg vel i mål med mit årelange børnebogsprojekt, og så bliver det sjovt. Indtil da må I nøjes med et par smagsprøver. 🙂 Frdrk